Julefrokost/Ølsmagning 5/12-2020

  1. Julebryg (Spar) – Skanderborg Bryghus
    1. Spar’s helt egnen juleøl. Med smagsnoter af karmel, citrus og stjerneanis, farven er Rav gylden

  2. Blå jul – Skanderborg Bryghus
    1. Alt er større i USA og denne undergærede pilsnertype er ingen undtagelse! Mere malt og humle tilsat lidt julekrydderier, her i form af kokossukker og vaniljeekstrakt.
  3. Julebryg Mørkgylden Ale – Skovlyst
    1. Skovlyst JuleBryg er en mørkgylden sæsonale, der brygges på det familieejede Van Pur-bryggeri. Øllen er mørkgylden og har en krydret smagsprofil, der særligt er kendetegnet ved kanel og brun farin.Efter at øllet er gæret og modnet, sødes øllet med en smule karamelsukker for at fremhæve fylden og “julestemningen” i øllet.I øllet bruges der desuden en speciel udviklet ekstrakt af skovfyr, som er med til at give Skovlyst JuleBryg sin helt egen forfriskende karakter.
  4. Mørk Guld Jul—Svaneke Bryghus
    1. Juleglad og næsten jomfruelig

      Vores Mørk Guld er kommet i julestemning.

      Vi har nemlig piftet vores gamle traver op med et friskt skud citrus, så hverken anden eller flæskestegen vil blive fornærmet – tværtimod.

      Går godt til alle julens måltider.

      Undergæret 5,7 % vol.

      Serveringstemperatur 8° C
      IBU ~ 27

  5. Rød jul- Skanderborg Bryghus
    1. Type: Lager

      Alkohol vol.: 5,4%

      Med rødder i San Francisco er denne lagerøl kendetegnet ved fine karamelnoter, en snert af citrus og ravgylden farve. Tilsat stjerneanis er det en smagsoplevelse af de bedre.

  6. Schleppegrell – Nørrebro
    1. Den lette hvedeøl (5,0%) kombineret med søde kirsebær vil give en letdrikkelig øl, der passer godt til julefrokosten og til julemiddagens ris a la mande.Navnet Schleppegrell kommer efter en gade på Nørrebro, der rent faktisk er opkaldt efter den danske general major Friderich Adolph Schleppegrell, der spillede en stor rolle i treårskrigen i 1840’erne, og døde i krig mod Tyskland i 1850.
  7. Frijsenborg Julebryg – Skanderborg Bryghus
    1. Frijsenborg Julebryg Pale Lager

      Frijsenborg Julebryg Pale Lager er et frisk alternativ til de ellers tunge juleøl. Julebryggen har en pilners lethed tilsat lidt af julens magi. Øllet fremstår flot gylden og er særdeles velegnet til julefrokosterne.

      Flasken indhold svarer til 1,7 genstande.

  8. Juleknas – Skanderborg Bryghus
    1. Type: Ale

      Alkohol vol.: 7%

      En dejlig kraftig mørk juelale hvor masser af chokoladeog fine appelsinnoter giver en skøn smag af ægte julestemning. Vi kalder det juleslik for voksne.

  9. Julebryg -Nørrebro
    1. Prisvinder i Jyllands-Postens smagstest 2019Passer perfekt til julemaden, stegt kød og gryderetter.
      En unik, mørk filtreret ale på 7,0 % alkohol. Brygget på økologiske malte af byg, hvede og rug.Smagsat med en julehemmelig krydderi-blanding. Fyldig, kompleks krydret duft og en kraftig syrlig og sødmefuld smag med en letbitter finish.
  10. Nicolaus—De 5 Gaarde
    1. Nicolaus  er  en  maltfyldig  Vinter  Bock,  som  fremstår  majestætisk  i  glasset  med  sin  flotte mahognifarve  og  fyldige  skumkrone.  Øllet  har  en  rig  maltsødme  med  en  balanceret  bitterhed  og  med noter  af  chokolade,  nødder  og  friskbagt  brød. Vinter  Bock  fra  De  5  Gaarde  egner  sig  i  særdeleshed  til  langtidsstegt  lamme, svine og oksekød,  hvor  øllet  står  godt  til  kødets  stegeskorpe  og  mørhed.  Drik  den  desuden  til  sæsonens frokoster,  hvor  øllet  er  særdeles  god  til  godt  friskbagt  mørkt  rugbrød  med  røget  eller  speget  pålæg.  Desuden  god  til  simreretter.
  11. Jule IPA – Theodor Schiøtz Brewing Co.
    1. Dansk julemad kræver sin øl. Og med denne Jule IPA, har Schiøtz sat alle sejl til. En voksen IPA, med en fornuftig styrke og en markant bitterhed (60 IBU), fra den udsøgte blanding af New Zealandsk Green Bullet, som Schiøtz har valgt til bitterhumle, samt lige dele amerikansk Simcoe, Citra og Pacific Gem, som Schiøtz bruger både som aromahumler i bryg-processen og efterfølgende i en kold tørhumling.FARVE OG KLARHED: Mørkt ravfarvet med et let rødt strejf – ufiltreret, men ikke tydeligt uklar (centrifugering).
      KROP OG MUNDFYLDE: Solid, blød og intens krop, ret fyldig mundfølelse med en middel karbonering.
      BALANCE: Middeltør med en kraftig og markant, men balanceret
      bitterhed og et strejf af frugtsyrlighed.
      AROMA OG DUFT: Kraftig, frugtig humleduft med en let frugtig note, diskret, let karamelpræget maltkarakter og en næsten umærkelig urtepræget krydret kompleksitet.
      SMAG: Sprød, middeltør og humledrevet smag med let frugtigt indslag på en solid maltbaggrund med let karamel- og tørret frugtkarakter. Intens, velintegreret  humlesmag og – bitterhed, der fortsætter i den ret lange, sprøde og bitre eftersmag med diskrete noter af frisk og tørret frugt og let krydring og et strejf af frugtsyrlighed.
      FOOD MATCH: Et godt valg til de lettere juleretter og frokosten.
      ANDRE KARAKTERISTIKA: Fyldig/cremet og tør/sprød øl med en middelhøj
  12. Jule Ipa- Nørrebro
    1. Prisvinder i Politikens smagstest 2019Den friske tørstslukker efter julefrokosten.
      Nørrebro Jule IPA som er på 6,3 % alkohol er en dejlig fyldig Amerikansk IPA tilsat julens søde appelsiner fra Bornholms Mosteri.
      Øllen er frugtig og humlet med en god bitterhed og passer rigtig godt til alle julens retter eller blot som tørstslukker i den smukke vintertid.
  13. Humlesne- Skanderborg Bryghus
    1. Type: Ale

      Alkohol vol.: 6,6%

      En dejlig lys og humlet ale hvor koriander og friske granskud sikrer en fantastisk smag og oplevelsen af julehygge i hver tår.

  14. Julebryg – Virklund Bryghus
    1. Vores Jule Bryg er inspireret at de Belgiske bryggetraditioner. Vi har brugt lidt mørk muscovadosukker under brygningen, det giver en lille fin snert af lakrids uden at det fornemmes (hvis det giver mening). Ved tapningen har vi tilsat 1,5 liter mørk sød rom fra brænderiet Enghaven i Mellerup ved Randers. Dansk mikrodestilleret rom til Dansk mikrobryg. Rommen giver en større mundfylde, afrunder øllets bitterhed, og giver end lang behagelig eftersmag. Den må ikke nydes for kold. Helst over 10 grader, så er den fin og afrundet.

      50 cl. Alkohol: 6,9 % vol. IBU: 25

  15. Julestout 2020 – Ørbæk
    1. Vores Julestout er lavet i samarbejde med COOP og kan købes i Fakta.

      Det er en kraftig og fyldig stout lavet med mørke malte, sveskejuice, lakrids og et tvist af vores egen Fionia Rom fra Nyborg Destilleri. Den passer skønt til den søde juletid, hvor den kan nydes alene i en stille stund, eller rundt om julebordet med dem du har mest kær.

       

      Nydes bedst til:

      Julestout fra Ørbæk Bryggeri smager skænt sammen med mørk chokolade eller risalamande. Den kan også nydes i et cognacglas i en stille stund foran juletræet.

       

      Næringsindhold pr. 100 ml: Energi 317 kJ / 76 kcal, Fedt 0g, Kulhydrat 5,5g, Protein 0,7g, Salt 0g.

      9.5% alk. vol.
  16. Julebryg – Ørbæk
    1. Vores Juleporter med Ingefær og Dadler fik i 2019 en flot tredjeplads i Ølentusiastens medlemsblad, hvor de blandt andet skrev følgende om den:

      “(…) Resultatet er en yderst alternativ julebryg med mørkristede krydrede noter og indslag af masser af ingefær og moden frugt, som giver associationer til julebagværk.”

       

      Juleporter er en fyldig og lækker karamelliseret øl med brændte noter fra malten. Udover en skøn og frisk smag af ingefær har øllen også lækker sødme fra dadelsiruppen, der er brugt i øllen. Duften er frisk af ingefær med et praj af brændte noter.

      Alt i alt er det en dejlig tung og fyldig juleporter, som har en hel unik friskhed fra den friskpressede ingefær i gæringstanken.

       

      Nydes bedst til:

      Juleporter nydes bedst til desserter, ost og fyldige kødretter som for eksempel farsbrød eller forloren hare. Det er en unik juleporter, som kan lidt ekstra.

       

      Næringsindhold pr. 100 ml: Energi 315 kJ / 76 kcal, Fedt 0g, Kulhydrat 6,7g, Protein 0,7g, Salt 0g.

      8.0% alk. vol.

 

  1. Engen, en gylden klassiker
    1. En Mildere Snaps til Frokostbordet

      De danske højtider og måske endda gode frokoster kalder på en god, dansk snaps til at skylle ned med. Engen Klar Snaps er let krydret med kommen og dild, og den har desuden noter af fennikel og anis. Det er en relativt mild og let drikkelig snaps, der med sine 32 % ikke brænder igennem som m…

  2. Blåbær og Citron—Bornholm Snaps
    1. Citroner fik først en rigtig plads i det danske køkken for små 300 år siden, men blåbær har vi Skandinavien haft fornøjelse af længe. Den vokser særligt godt på Bornholm og giver i denne snaps en god balance. Sammen med en spiralskåret citronskal resulterer det i en snaps, der både napper i ganen og giver en behagelig eftersm
  3. Singel malt, Ølsnaps
    1. Vi har hentet inspirationen til vores ølsnapse fra Tyskland, hvor mange små bryggerier har et lille destilleri tilsluttet og laver brændevin af øllet. Denne ølsnaps er destilleret på bock-øl og lagret på franske fade af kastanietræ, der giver en særlig sødme. Ølsnaps kan nydes som aperitif, til frokosten, eller i Irsk Kaffe, som vi laver den på Braunstein.

      Mild, varm duft fra kastaniefadet.

  4. Dansk Ølsnaps—Braustein
    1. I gamle dage var det en skik, at man på bryggerierne brændte en snaps, både til eget bryg og til de lokale værtshuse. Denne gamle skik har Næstved Bryghus genoplivet. Der brygges først en kraftig, mørk øl og den sendes til Nordisk Brænderi i Nordjylland, hvor den destilleres.Efter destilleringen sendes den tilbage til Bryggeriet, hvor den lagres på små brugte madeirafade af egetræ. Når den har ligget 12 måneder på fadene har den fået en unik aroma og smag. Der er ikke tilsat farve eller andre tilsætningsstoffer.

      Hvis vi havde lagret den yderligere i 24 måneder ville vi have kunnet kalde den whisky, men den smager så godt nu, at vi valgte at aftappe den på smukke karafler og tilbyde forbrugerne en sjælden smagsoplevelse.